Praktisk info

Priser

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, men har du en lægehenvisning til psykologsamtaler tilbyder jeg samtaleterapi med en egenbetaling på kr. 700,00 pr. samtale. Dermed undgår du den lange ventetid i lægehenvisningssystemet.

Er du studerende, dagpengemodtager eller modtager af anden offentlig forsørgelse er der reduktion i prisen for samtaler. Det er ud fra ønsket om, at skabe større lighed i adgangen til psykisk sundhed.

Betal med MobilePay på 861650 – der står NEUH – Talks & Education som modtager-  eller kontant efter hver samtale. Jeg er en del af NEUH – Talks & Education, Horsens.

Jeg er underlagt tavshedspligt. Alt data bliver gemt og opbevaret i overensstemmelse med GDPR. Inden samtalestart beder jeg dig underskrive samtykke. 

Der er gode parkeringsmuligheder i området.
Der er elevator i ejendommen.

Afbud til en samtale skal ske senest 24 timer før, ellers pålægges et gebyr svarende til en konsultation. 

GDPR – persondatapolitik – dataopbevaringsaftale

I forbindelse med samtaleterapi tager jeg noter og opbevarer oplysninger om dig. Persondatalovgivningen, der trådte i kraft den 25. maj 2018 betyder, at personoplysninger bliver endnu bedre beskyttet end tidligere. 

Når vi aftaler et samtaleforløb hos mig, skal jeg derfor have din tilladelse til at indsamle og opbevare oplysninger, ved at du underskriver en samtykkeerklæring.

Jeg noterer relevante oplysninger om dig: Fulde navn, cpr-nummer, adresse, postnummer, tlf. nummer, årsag til henvendelse, dato og underskrift. Jeg tager noter undervejs. Jeg bruger kun notater til at være bedst muligt forberedt til vores næste samtale.

Der har siden 2010 været databehandleraftale med skan-data.dk, som opbevarer alt elektronisk data efter gældende lovgivning. Fysiske data opbevares i et sikkert opbevaringsskab.

Jeg er underlagt tavshedspligt, så alt hvad der tales om og noteres, er fortroligt. Videregivelse af oplysninger må kun ske med dit samtykke. Der kan i særlige tilfælde være undtagelser, der følger af anden lovgivning. Hvis der er alvorlig risiko for, at du eller en anden kommer til skade, er jeg forpligtet til at bryde min tavshedspligt. Jeg har pligt til at underrette kommunen, hvis jeg er bekymret for et barns trivsel og udvikling. Jeg er medlem af STOK og SFP – Selskabet For Psykoterapi og arbejder i overensstemmelse med SFP´s etiske regelsæt som harmonerer med Dansk Psykologforening.

Hvis der er nødvendigt at udveksle oplysninger til brug for afregning med andre betalingsformidlere (arbejdsgiver, kommune, forsikringsselskab mv.) sender jeg kun de nødvendige oplysninger, som gør en betaling kan gennemføres.

Dine oplysninger opbevares i 3 år fra seneste notat, hvorefter de slettes. Efter aftale kan dine oplysninger slettes 3 mdr. efter endt forløb.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

Hvis du ønsker det, kan du bede om indsigt i de oplysninger jeg har registreret om dig.

Du kan trække samtykke tilbage med øjeblikkelig virkning.

Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, og vi finder en løsning.

Hvis du stadig er utilfreds, kan du klage til Datatilsynet (Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby. www.datatilsynet.dk)

Hvis du har spørgsmål til noget af ovenstående, så kontakt mig endelig.

Hvis du kontakter mig på sms eller mail er det vigtigt at du ikke skriver om personfølsomme oplysninger.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.